Dolkens synlige problemstilling er at sønnen smider dolken væk. Men det er i virkeligheden ikke det rigtige problem for faderen og det hentydes der også lidt. ”At dolken var blevet smidt væk var dråben der fik bægeret til at flyde over.” Det rigtige problem er at faderen måske er lidt træt af hans daglige, måske lidt kedelig liv og ville til at ændre det og det kunne han måske gøre via den forsvundne dolk. ”Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen mulighed for forandring. Oppe i stuerne ventede hans kone. Lettet ville hun vise ham dolken. Som altid ville de stå ude i køkkenet og tale sagte sammen, mens han sad og ventede på maden, grublende, ensom og irritabel.” Faderen tænker at det er hans chance for at ændre drengen og få ham væk fra hans mors såkaldte klør og give drengen noget disciplin før det er for sent.” Han så et tåget billede af sig selv som en aldrende mand, med en mislykket og holdningsløs søn, hvis udskejelser og spillegæld han måtte betale.”
Den manglende dolk kommer til at være en god mulighed for faderen, for han har manglede en grund til at sætte sønnen på plads på og vise hvem der bestemmer og hvem sønnen skal holde sig til ”Når de var helt opløst begge to, ville han standse udbruddet og tage drengen op på skødet: Lover du så far, at du aldrig mere vil smide noget væk? Godt så taler vi ikke mere om den dolk!”. Det var faderens plan for at få disciplin til sønnen men det hele bliver ødelagt for ham da de finder dolken.” Far, råbte han forpustet, vi har fundet dolken. Jeg havde glemt den oppe hos Preben” og det løser det synlige problem. Men det rigtige problem løses ikke da faderen ikke for forbedret det han mener der skal rettes op på og han er stadig væk i samme situation som fra starten af. ”Noget faldt til bunds i ham med svimlende hast, et håb måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen mulighed for forandring.”
Det er gratis at oprette en konto