Jeg sidder med mine egne tanker i min egen verden. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare hende, for det passer jo, det hun siger! Jeg kigger hen mod Daniel der sidder med de andre fra klassen i skolegården. Der er så mange ting jeg tænker på, så mange spørgsmål jeg ikke har svar på. Skal jeg fortælle Julie det, eller ej? Vil hun mon fortælle det videre til de andre? Det vil ødelægge mit ry og så meget andet, og det er ikke noget jeg magter at få rettet op på. Hvordan vil Caroline tage det, hvis jeg eller de andre fortæller hende, hvad der var sket den aften der? Vil hun overhovedet snakke til mig igen? Se på mig? Jeg tvivler.. Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne lade det ske?! Det var jo ikke min skyld, det var også Daniels! Jeg kan ikke se Caroline i øjnene igen efter alt det der er sket. Jeg ville være skyld i de slog op, jeg ville være den eneste grund!
Julie spørger igen, ”Passer det, Katharina? Mads er ikke den type der kommer med falsk sladder.” Jeg kigger på hende imens jeg prøver at skjule mine hadefulde øjne. Det eneste jeg vil lige nu, er at finde på en undskyldning, så det ender med at jeg svarer, ”Tja, det gør det vel. Det skete bare pludseligt. Det var ikke meningen, at det skulle ske, og det ved du! Jeg har aldrig følt noget for den dreng, og du ved jeg heller aldrig kommer til det! Vi var begge skide fulde, og du ved hvordan jeg er, når jeg har drukket!”
Det er gratis at oprette en konto