Blev rigtig rørt af det du fortalte mig nede ved åen i søndags. Det med at din far aldrig kontaktede dig og din søster, efter han havde fået en ny kæreste. Synes det er rigtig stort af dig at fortælle mig det. Må være ærlig og sige at da du spurgte mig om jeg havde en stor hemmelighed, løj jeg. Der er noget jeg ikke har fortalt til nogen før. Grunden til at vi aldrig kan være hjemme ved mig når vi skal være sammen, er fordi jeg bor hjemme ved mine bedsteforældre. Ved det kommer som et chok, da jeg har sagt til dig lige siden vi lærte hinanden at kende at jeg boede ved min far, fordi min mor var død. Nu ved du i hvert fald hvorfor jeg altid kommer med de dumme undskylder om hvorfor vi ikke kan være hjemme ved mig.
Er ked af at jeg har løjet for dig, og at det skal komme ud på denne måde, men er bare ikke en stærk nok person til at kunne sige det til dig ansigt til ansigt. Det hele startede da jeg var syv år gammel, og min mor fik konstateret kræft. Min far begyndte at opføre sig mærkeligt der hjemme, og hver aften kunne jeg høre mine forældre skændes, fordi min mor fandt ud af at han havde fundet en anden. De blev skilt kort tid efter. Min bror og jeg flyttede med min mor ud til vores bedsteforældre. Et år senere dør min mor. Min bror og jeg blev boende ude ved vores bedsteforældre, eftersom min far havde fundet en ny kæreste. Han sagde at vi ikke kunne flytte hjem til ham, fordi at der ikke var plads i lejligheden og der skulle også være et værelse til hans kærestes søn. Min bror blev knust, han har altid været fars dreng. Jeg tog det pænt nok for min far havde alligevel aldrig været der for mig, nogen gange tvivler jeg på om han nogensinde har elsket mig.
Det er gratis at oprette en konto