Analyse af Sven Holms novelle 'En Barndomshistorie'

Opgave: Skiv en litterær artikel om novellen ”En Barndomshistorie”

I denne Litterære Artikel vil jeg fortælle om novellen ”En Barndomshistorie” der er skrevet af Sven Holm i 1963 hører til Novellesamlingen Nedstyrtningen. Teksten handler om et barns måde at forarbejde en død på.

Den lille Henriette fortæller to historier. En gang en drøm hun har hvert år og en gang en ting der er sket hjemme os hende. Drømmen handler om, at hun står udenfor i det høje, våde græs, der gør hendes natkjole så tung, at hun knap nok kan bevæge sig. Hun står foran et træ, der er fyldt med modne æbler. Pludselig falder æblerne ned, og bliver til hendes dukker. Hun prøver at fange dem, men da hun ikke kan bevæge sig, er det umuligt. Ude af det blå står hun så nede i den fugtige kælder, som hun forbinder med død og alt det negative. Hver eneste gang vågner hun med et skrig og bliver ved, indtil Henriettes mor kommer ind og trøster hende.

Den anden historie barnet fortæller, handler om hvordan mormoren bliver myrdet af nogle fremmede mænd i hvide kitler. Det er en mærkelig dag, fortæller hun, fordi de alle sammen er iklædt festtøj, faderen har fri, og mormoren må læse i biblen i stuen. Normalt må hun ikke det, da Henriettes far ikke kan lide biblen og snakken om engle og frelse, men denne dag siger han ikke noget (linje 49-53, side 1). De voksne er alle sammen anspændte, og ingen giver Henriette opmærksomhed. Hun får at vide, at hun skal se ordentlig ud, fordi der komme fremmede mænd på besøg, hvilket barnet slet ikke bryder sig om, da hun ikke kan lide fremmede mennesker (line 1-3,side 2). Personerne der kommer på besøg, er to mænd og en kvinde, der har kufferter med. Mens kvinden skriver alle mulige ting ned i bogen, renser mændene forskellige metalgenstande med en gennemsigtig væske. Til sidst skal Henriette se hen imod vægen, fordi mændene skærer mormoren hovedet af. Henriette forstår ikke hvad der sker og det næste man læser er, at hun brækker sig. Om aftenen kan hun heller ikke sove, og hun hører om, hvordan forældrene snakker om at flytte ”hende” ned i kælderen. For Henriettes skyld siger de (linje 84-86,side 3).