Prinsessen der tog hævn

Dybt inde i skoven bor der en gammel trold, med en stor grim byld. Han vil gerne giftes med prinsessen, men det kan han ikke fordi at hun har jo selvfølgelig en prins og han var både smuk og stærk. Men så en dag fik trolden en idé og så tog han hans svær og løb op til slottet og bankede på døren, men ingen svarede, så prøvede han at banke igen og så hørte han en stemme der sagde hvad vil du her? Så sagde han at han vil gerne snakke med prinsen. Så kom prinsen ud og så tog trolden hans svær og huggede hovedet af prinsen. Inde på slottet kunne de høre et skrig. Da de hørte det skyndte kongen at gå ud og så hvad der var sket. Så fik kongen hans mænd til at tage ham ned i fange kælderen og dernede sad han i te dage indtil prinsessen fandt ud af at hendes mand var død. Hun spurgte folk hvorfor de ikke havde sagt noget men det sagde bare at de glemte at sige det. Så tog hun en kniv og gik ned til fange kælderen og på vejen begyndte hun at græde over det der var sket. Hun begyndte at løbe. Da hun kom hen til hans celle spurgte hun hvorfor ha havde gjort det. Så sagde han at han havde gjort det for hendes skyld, men hun gad ikke høre på ham. Hun bød ham på kaffe så de kunne få en snak og da hun hentede kaffen tog hun nogle gift piller med som hun kom i kaffen. Da han drak af det blev han svimmel og da han faldt om begyndte hun at stikke i ham til han døde. Hun gik op igen og de kunne igen hør nogle skrig de spurgte prinsessen om hvad der var sket. Og så sagde hun at hun var nede at komme noget bind om de sår han havde. De fandt så ud af at hun havde dræbt ham og de kunne også se at han var blevet stukket og forgiftet. Så da hun fandt ud af at de havde fundet ud af at hun havde dræbt ham skyndte hun syg at løbe ind i skoven. Inde i skoven fandt hun et hus og da hun gik ind i det fandt hun ud af at det var troldens hus. Hun kiggede sig rundt og hun begyndte at kunne lide det. Hun begyndte at kommer der mere og mere og til sidst tænkte hun at når hun alligevel ikke havde noget sted at bo og det alligevel stod tom så kunne hun jo lige så godt bo der. Så hun flyttede ind og det blev bedre og bedre syntes hun. Fordi at der var en stor skov og der var lige det man havde brug for til at have det godt. Så hun levede lykkeligt til hendes dase ende. Og på slottet der var det bare som det plejede at være.