Da jeg sad og læste i min morgen avis politikken, kom der en side jeg undrede mig meget over, overskriften var ¨Du skal da pace dit barn¨ af Jon Bøge Gehlert. Jeg var langt fra enig i hans holdninger, derfor valgte jeg at lave et debatindlæg.
Jon skrev, at børn altid vælger det sjove, og det skal man selvfølgelig også. Man skal være glad for sin barndom og lave alle de drengestreger man kan. Men når man bliver voksen, hvor mange vil så huske tilbage på sin barndom som god, hvis man blev pacet hele tiden som da man var lille. Mange ville nok huske tilbage på alle de skræmmer man fik når man havde klatret i træer eller da man måske brækket armen til fodbold eller lignende. Men Jon mener at man skal presse deres børn. Det jeg i hvert fald ikke enig med Jon om. Jeg syntes at ens barn selv skal bestemme om sporten skal være noget for sjovt man kan lave nogen gange på en uge eller om det næsten skal være ens liv. Hvis det er noget man gør en gang om ugen ville jeg mene at det var en hobby, som man kunne gøre en gang imellem og samtidig havde tid til andet end sport. Men hvis det er noget du gør hver eneste dag ville jeg mene at det var ens liv, fordi du ikke har tid til andet end din sport. Hvis du allerede spiller f.eks. fodbold lige fra da du er helt lille og ikke har tid til andet så for man det svært ved at lære nye mennesker. Hvis forældrene presser deres barn for meget til at sige de skal gå til sport, kan det ødelægge barnets glæde for sporten. Forældrene kan være skyld i, de kun dyrker sporten, fordi deres forældre siger, de skal og pacer dem til det yderste. Børn skal dyrke sport, fordi de elsker det, ikke fordi de presses til det. Nogle forældre går simpelthen for meget op i det. Det bliver til en selvrealisering for forældrene.
Det er gratis at oprette en konto