Jeg har valgt at sige at point of no return er der hvor Sofie mister sin uskyldighed, for det er ikke noget man bare lige kan få igen i forhold til en fodbold, grønne sandaler, fiskestang, Dungeon & Dragons bøger osv.
Personkarakteristik
Pierre Anthon:
Meget underlig, klog, stærk, doven, meget negativ og virkelig deprimerende.
Sofie:
I starten: udadvendt og flink.
Efter uskyldigheden: kold, mystisk, sindssyg og lidt modig.
Agnes:
Virkelig mærkelig, indadvendt, mærkelig betydning (de grønne sandaler), god fortæller, hovedpersonen.
Hussain:
Muslim, donere sit bede tæppe, streng far eller i hvert fald en far der tager sin tro meget alvorlig.
Jan-Johan:
Den seje, højst ranket i hierarkiet, god til at synge og spille guitar (indtil han mister fingeren) og lidt svanset i forhold til det de andre troede om ham til sidst hvor han skal have hugget fingeren af, af Sofie.
Synsvinkel
Altså det er jo Agnes der er fortælleren finder man lidt ud af når hun aflevere de grønne sandaler.
De to mest spændende steder synes jeg er der hvor de skulle hente Elises lillebror Emil og der hvor Jan-Johan skulle miste sin finger. Jeg har valgt at skrive det fra Oles synsvinkel og Sofies synsvinkel.
Nummer 1
Jeg bedte Jan-Johan om at tage en skovl med og præcis klokken elleve var jeg ved Richards cykelskur. Vi gik hen til kirkegården og ledte efter Emils gravsten. Da vi havde fundet den, tog vi den op på avisvognen og gik tilbage. så kunne vi høre en lyd fra en anden gravsten. Mit hjerte bankede og jeg var bange, men ville ikke vise det. På et tidspunkt blev jeg nødt til at stoppe og begynde at kigge rundt omkring. Lyden stoppede og vi gik videre. Så kom lyden tilbage og vi så hvem eller hvad det var der gik efter os. Det var graverens gamle hund Askepot. Så gik vi videre ud fra kirkegården og Askepot blev ved med at følge efter os. Da vi var kommet ind i savværket var Askepot der også. Vi var alt for trætte til at tænke over det.
Det er gratis at oprette en konto