Pressen omtales af og til som den fjerde statsmagt, idet pressen fører en uformel kontrol af de tre førstnævnte og kan have stor indflydelse på befolkningens holdning til enkeltsager eller til den siddende regering i almindelighed. En nødvendig forudsætning for en fri presse er ytringsfrihed. Pressen kan dog udelukkende siges at have en "checks"-funktion og ingen "balance"-funktion, idet pressen ikke har mulighed for at begrænse magtanvendelse. Pressen blev første gang karakteriseret således i slutningen af 1700-tallet af Edmund Burke.
Pressen er forbundet med aviser, radio og TV, f.eks. Pressens Radioavis, pressefotograf mv. Den nuværende radioavis hed indtil 1950'erne "Pressens Radioavis". Siden radio og andre elektroniske medier er blevet store i nyhedsformidling er begrebet "medier" mere dækkende og anvendt.
Pressen består af virksomheder, journalister, fotografer og andre, der har at gøre med udgivelse af nyheder på de forskellige medier. Udtrykket stammer fra den tid, hvor massekommunikerede nyheder blev viderebragt som tekster, der ved hjælp af en trykpresse var overført på papir.
Hertil kommer afledte udtryk, f.eks. pressefrihed, presseetik mv.
Presseetik
Det er mediernes ansvar at lave historier, som er holdbare og uden fejl. Derfor er der en række regler og normer for, hvordan journalister skal udføre deres arbejde.
Medieansvarsloven og god presseskik
Det er gratis at oprette en konto