Jeg forstår mig ikke på, hvordan man kan definere ondskab, og hvem der har retten til at dømme folk onde. Skal man dømme et menneske ud fra sine handlinger?
Hvornår betegnes man som ond, og er det ikke blot et begreb for at dømme folk? At være ond kan vel ses fra flere synsvinkler af. Siden jeg har været helt lille, har jeg altid fået af vide at hvis jeg gør noget slemt/er ond, kommer jeg i helvedet, og ifølge kristendommen må man ikke bryde de 10 bud. ”Du må ikke stjæle,” lyder et af de 10 bud, men har vi ikke alle prøvet det? Er vi så onde? Jeg stjal slik da jeg var yngre. Jeg holdt kassedamen hen i kiosken, mens de andre tog en karamelstang, gør det mig ond? Eller er man kun ond når man skader andre? Hvor går grænsen? Gæller det både fysik og psykisk, eller? ”Du må ikke bryde ægteskab” er utroskab så ondskab? Er man ond når man sårer et menneske på den måde? Er vi alle ikke onde, og har vi alle ikke såret et menneske, så det gjorde ondt? Vi har alle prøvet at anskyde folk med mobning, men er forskellen mellem barn og voksen at man ikke ved hvor ondt det rammer? Er man reddet fra at blive dømt til ondskab, bare fordi man er barn, og hjernen ikke er udviklet? Mobning findes i alle grader og overalt. På arbejdspladser, skoler, hjemme osv. Eller er ondskab fysisk?
Det er gratis at oprette en konto