1 / 9 sider - klik for at bladre

Dansk landbrug og EU's landbrugspolitik

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 9 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Dansk landbrug og EU's landbrugspolitik er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 9 sider (2.120 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 8. februar 2014.

Redegørelse for Danmarks indtræden i EF og EU, med fokus på landbrugets rolle. Opgaven beskriver udviklingen af den fælles landbrugspolitik, herunder støtteordninger og reformer. Den diskuterer også fremtidsscenarier for dansk landbrug inden for EU.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret opgave om Danmarks forhold til EU's landbrugspolitik. Indeholder redegørelse, analyse af støtteordninger og fremtidsscenarier. God til inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • danmark
  • ef
  • eu
  • handel
  • landbrug
  • landbrugspolitik
  • miljø
  • reformer
  • støtteordninger
  • økonomi

Dansk landbrug og EU

Navn:

Fag:

Klasse:

[NAVN B]

Geografi

9.c

[NAVN A]

Geografi

9.c

Indholdsfortegnelse:

Side 1……………………………………………………... Forside

Side 2………………………………………… Indholdsfortegnelse

Side 3…………………..DK’s indtræden i EF og EU’s regler i dag

Side 4…………………………………………….Landbrugspolitik

Side 6………………………………Dansk landbrugs fremtid i EU

Side 8………………………………………………...Litteraturliste

Landbrug og EU

DK’s indtræden i EF - Landbrugets rolle:D. 2. oktober 1972 havde Danmark folkeafstemning. 63,3 % stemte ”Ja” til at blive medlem af EF, der senere skiftede navn til EU. Det trådte i kraft d. 1. januar 1973 og siden da, har Danmark været medlem af EU.Op gennem 60’erne blev der dannet to økonomiske blokke i Europa. Som et modtræk til EF blev EFTA dannet i 1960. EFTA var et frihandelsområde uden told og importrestriktioner, men i modsætning til EF fastsatte hvert medlemsland sine egne toldsatser, så der var ikke tale om et egentligt fællesmarked, hvor EF-samarbejdet indeholdte et økonomisk samarbejde med fælles toldmure ud til og en fælles landbrugspolitik.

Danmark havde stor økonomisk interesse i både EF og EFTA, men Danmark valgte EF fra i første omgang, fordi EFTA samarbejde med briterne, og Danmark havde interesse i at sikre landbrugseksporten til briterne.

Medlemskabet af EFTA skabte ikke ro omkring Danmarks markedspolitik, fordi det var problematisk at eksportere landbrugsvarer til de andre EFTA-lande. Der var også frygt for, at det ville blive sværere at eksportere landbrugsvarer til EF-landene, så da Storbritannien i 1961 og igen i 1967 søgte om medlemskab af EF, fulgte Danmark, Norge og Irland efter dem.Danmark, Storbritannien og Irland fik afslag fra EF to gange, fordi Frankrigs præsident, Charles De Gaulle, vedlagde veto mod at Storbritannien skulle optages i EF, og derfor blev Danmark og Irland heller ikke optaget.Derefter søgte Danmark andre muligheder for et større økonomisk samarbejde med andre lande, og endte med i 1968 med dansk initiativ lavet forhandlinger om en nordisk toldunion i Nordisk Råds regi: Nordek. Nordek-traktaten var klar til at blive underskrevet ved 1969-70, men i mellemtiden var Charles de Gaulle gået af som fransk præsident i foråret 1969. På et topmøde i december 1969 i Haag havde EF-landene udtrykt at de var villige til at indgå forhandlinger om optagelse af Storbritannien, Danmark og Irland i EF. I marts 1970 blev planerne om Nordek gemt af vejen. EF lavede forhandlinger om optagelse med Danmark, Storbritannien, Norge og Irland i juni 1970. Danmark blev sammen med Storbritannien og Irland optaget i EF pr. 1. januar 1973, mens Norge trak sin ansøgning tilbage, efter at et flertal havde stemt nej ved en folkeafstemning om Norges optagelse i EF.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver