Den postmoderne filmgenre betyder meget groft sagt ”efter modernismen” og startede tilbage i 1980’erne med film som Subway(1985) og Diva(1981) og blev hurtigt en stor trend i Frankrig, England og Amerika. Genren blev kæmpe stor fordi man aldrig nogensinde før havde set film som disse. De film man normalt så havde en klar opskrift på hvordan spændingsforløbet skulle udspille sig og måden det var bygget op på. Fortællingerne var også kronologiske og man var i hvert fald ikke et sekundet i tvivl hvor henne man var i filmen. Det satte man så en stopper for i den postmoderne genre i det de fleste postmoderne film er voldsomt fragmenteret, bedste eksempel vil være Christopher Nolans film ”Memento” fra 2000. Ofte ser vi at forskellige genre låner fra hinanden og i filmens verden er det slet ikke anderledes. Postmodernismen læner sig op af den modernistiske film men ændrer samtidigt på alt ved de klassiske film.
De klassiske film stammer helt tilbage fra 1917-tallet og var primært lavet i de gigantiske studier i Hollywood, Californien og bliver stadig lavet i dag. Normalt ved de mere klassiske film var formålet at underholde publikum og få dem til at fokusere fuldt ud på handlingen og leve sig ind i historien med den kronologiske fortællermåde så der ikke blev skabt forvirring og derfor blev det nemmere at leve sig ind i handlingen. Karaktererne der blev vist i de klassiske film var tit klart definerede og med faste egenskaber. Der er også tale om en fast struktur som meget sjældent ændrede sig, det kunne for eksempel være Hjemme-Ude-Hjemme eller Orden-Kaos-Orden og der vil altid være et klimaks lige inden man kom tilbage til der hvor det blev som det var i starten. Den klassiskes films plot fylder meget mere end filmens stil fordi det netop var historien der var i fokus i de klassiske film. Instruktørerne blev tit refereret til som håndværkere fordi der var denne opskrift på filmen og faste fremgangsmåde.
Det er gratis at oprette en konto