”Ude på vandet” er en novelle skrevet af den danske forfatter Ida Jessen, hvor vi følger Hanna, hendes fem børn og Abel, som er hendes mand. De er på et passagerskib ude midt i Østersøen, mellem Newcastle og Esbjerg. Hanna sidder i skibets cafeteria med sin familie, og hun føler, at de bliver iagttaget af en dame med meget undersøgende øjne. Novellen har temaerne fangenskab, uselvstændig og forandring involveret.
Da familien har råd til en ferie for syv og køber fire glas drikkelse til syv personer, viser at de nok er en middelklasse familie, som bruger deres penge men også tænker på besparelsen af penge. De befinder sig på et passagerskib, som hedder ”North Star”, midt i Østersøen mellem Newcastle og Esbjerg. Udenfor regner det, og skibet kommer til at virke som en celle, hvor hun er jaget at en dame og har kun hendes familie. Regnen og havet skaber ligefrem denne scene hvor et skib kører meget langsomt og får skabt en meget mørk scene.I novellen er der ca. nævnt 8 personer. Personerne er, Hanna som er familiens mor, Abel som er mand til Hanna, de fem halvstore børn, som vi ikke får navn på og damen uden navn, der stirrer på Hanna. Hanna lader til at være meget stille, desuden får man indtrykket af at hun plejer at gøre hvad Abel siger.Da Abel siger ”Du hjælper nok lige med at rydde op her, ikke Hanna?” Sætter nogle tanker i gang om, at hun plejer at gøre hvad Abel siger. Det virker også som om hun meget gerne vil have en pause fra Abel, børnene og alle de problemer der nu opstår. Den tanke kører rundt i hovedet på en, da hun bliver hundset rundt med og intet rum har til at trække vejret.Abdel har været gift med Hanna i 16 år, de virker meget stressede og trætte af hinanden. Abdel virker derimod som familiens overhoved. Han taler bl.a. med en hård tone til både Hanna og børnene.Som nævnt før, siger Abel ”Du hjælper nok lige med at rydde op her, ikke Hanna?”. Han forventer at hun gør hvad der bliver sagt uden at tøve. Samt med at han på side 4, linje 36 siger ”Du kan vel tænke selv”.Der står også på side 5, linje 68-69 ”Og hun rejste sig med et sær, skubbede stolet tilbage, så bakken, som Abel netop havde placeret med alle tegn på opofrelse, gik i gulvet med et brag. Jeg regner med, du selv rejser den op”. Abel er meget dominerende i deres forhold. I denne novelle er fortælleren en fortælleren i novellen er en personbunden tredjepersonsfortæller, fordi fortælleren er bundet til Hanna. Fortælleren beskriver persons handlinger, tanker og følelser i teksten. Fortælleren ved alt om Hanna, både tanker, følelser og hendes handlinger og bruger hendes navn eller beskriver Hanna med ”hun”. Det er grunden til at novellens fortæller er en 3. persons fortæller, og ikke en jeg-fortæller, da jeg-fortælleren kun ved noget om én person. Novellen fortælles for det meste i nutid, altså fortælleren fortæller tingene som sker, mens det sker.Hanna og Abels forhold er meget anstrengt og de virker meget trætte af hinanden. De har været gift i seksten år og derfor bliver deres hverdag meget ens formet. De har fem børn at se efter udover det har de hinanden at se efter. På side 5, linje 45, står der beskrevet ”Hanna havde for første gang i løbet af sommerferien fundet den roman frem, hun havde taget med. Men hun var ikke nået langt, hun kunne ikke koncentrere sig”. Det giver et lille indblik på hendes liv som familie mor. Hun er meget stresset, hun har fem børn at passe, en mand at tilfredsstille og har ingen tid til hende selv, desuden har de fem børn er meget over det hele og har en stor indflydelse på familiens problemer.
Det er gratis at oprette en konto