Det er Julie og mig på en bænk i et hjørne af skolegården i pausen mellem matematik og dansk. Vi er i midten af februar, og det er pissekoldt. Jeg ryger. Julie kikker ned på sin fingre, fletter dem ind i hinanden, ud igen.Og så siger hun det.”De snakker om dig. Om dig og Daniel.”Mit blod. Det stiger til hovedet. Eller holder op med at løbe rundt, jeg er ikke sikker.”Hvem gør?” kvækker jeg.”Nogle af dem fra klassen. Blandt andet.”Jeg skodder. På måde har jeg vel hele tiden vidst, at det ville komme, men alligevel var jeg nok ikke helt forberedt, slet ikke.”Mads kom hen til mig i går,” siger hun, mens hun tegner et usynligt mønster på jorden med spidsen af sin sko. ”Han spurgte, om det passede”….Jeg stod lidt og tænkte over hvad jeg skulle sige, jeg tog et ekstra hvæs af min smøg. Hvordan kan hun vide det? Hvem har fortalt hende det? Jeg blev enig med mig selv, benægt, benægt, benægt.”Hvad snakker du om?” sagde jeg helt iskold. ”Du ved, det der med dig og Daniel, du ved” svarede hun lidt genert.Jeg skulle lige til at sige noget, men så ringer det ind. Vi gik indenfor i varmen. Da vi kom ind i klassen blev der helt stille og alle øjne var rette mod mig. Jeg lod som om jeg ikke lagde mærke til det men nøj hvor var det svært.
Det er gratis at oprette en konto