Alt det der lever på vores Jord er bygget op af celler; dyr, mennesker og planter – selv de mindste organismer der findes.
De celler som vores krop er opbygget af, er meget forskellige – alt efter hvad de skal ”bruges” til. Nervecellerne kan lede elektriske impulser, knogleceller opbygger stærke vægge af kalk og fosfat – og muskelceller kan trække sig sammen ved impulser fra en nervecelle – alt er meget vigtigt for kroppen.
I vores kroppe har vi 639 muskler, som vejer ca. halvdelen af vores kropsvægt. Vi har tre typer af muskler i vores kroppe; skeletmuskler, hjertemusklen, glatte muskler.
Skeletmuskler indebærer alle de muskler, der kan bevæge vores krop, og som hænger til skelettet. Hjertemusklen er for eksempel egentlig også en skeletmuskel, men den bruges også selvom at vi ikke kontrollerer den, altså er det en hjertemuskel. De glatte muskler finder vi i fx maven og i tarmene, hvor de får føden til at bevæge sig igennem fordøjelsessystemet. Glatte muskler findes også i fx vores øjne, hvor de får pupillerne til at trække sig sammen.
Hvad kan en muskel?
Ja altså, det eneste en muskel egentlig kan, er at trække sig sammen. Når vi fx bøjer armen, er det biceps der trækker sig sammen. Når vi strækker armen, så er det triceps – der igen, trækker sig sammen. Vi bestemmer, om musklerne skal trække sig sammen eller ej, altså er vi de der bestemmer over vores muskler. Når vi bevæger en muskel sker der det, at der sendes en nerve, som regel fra hjernen. Nerven styrer bevægelsen i kroppen. Når nerveimpulsen når musklen, påvirker den musklen, så den trækker sig sammen.
Det er gratis at oprette en konto