RadioaktivitetIoniserende strålingIoniserende stråling/radioaktivitet:Ioniserende stråling også kaldet radioaktivitet er en betegnelse af forskellige former for stråling som har en stor energi, man bruger udtrykkene Alfa (?), Beta (?), og Gamma (?). Ved radioaktivitet sker en hurtig omdannelse af en atomkerne, man snakker her om henfaldsrækker for at regne ud hvad kernen bliver til. Gennemtrængelighed for de forskellige strålingstyper:- Alfa (?) er svag stråling og kan stoppes ved hjælp af tyndt materiale f.eks. et stykke papir.- Beta (?) er en lidt stærke stråling, men kan alligevel stoppes af noget på ca. tykkelse med en bog, eller tynd aluminium. - Gamma (?) er den stærkeste af strålingerne og kan kun stoppes ved en bly- og/eller betonvæg.
Halveringstid for Ba-137 isotopen:I forsøget med halveringstid har vi taget en væske gennem en generator der indeholder Cæsium (Cs) så får vi en radioaktiv væske ud, der indeholder Barium. Væsken er gammaaktiv. Vi har brugt en geigertæller og talt bip hvert halve minut for at bestemme hvor lang tid der går før aktiviteten er halveret. Konklusion: Halveringstiden er 2,6 minutter.Afbøjning af betastråler i magnetfelt:Ved at anbringe en ?- kilde ved en elektromagnet bliver betastrålerne afbøjet til en af siderne. Dette måles med en geigertæller, da geigertælleren giver større udslag i siden. Fordi strøm går fra + til – og ?- er negativ vil ?- bøjes modsat strøm. Her bruges udtrykket lillefingerreglen, fordi ?- bøjes mod lillefingeren, når vores håndflade vender mod elektromagnetens nord. Rækkevidde af de forskellige strålingstyper:Alfa har en rækkevidde på omkring 2-3 cm.Beta har en rækkevidde på omkring 10 cm.Gammastråling består af fotoner (lys) og har en ubegrænset rækkevidde, hvis ikke det stoppes. Den kernefysiske skrivemåde:Den kernefysiske skrivemåde er når man skriver et grundstof op, med massetal og protontal foran. Et eksempel kunne være 73Li (litium). Det øverste er massetallet altså protonerne og neutronerne sammenlagt. Det nederste er kun protontallet der definerer hvilket stof vi har med at gøre. Atomkraftværk funktion:Der findes mange forskellige typer atomkraftværker, det mest almindelige atomkraftværk består af en reaktor der ved hjælp af kontrolleret spaltning udvikler en stor mængde varme. Den varme bruges til, at varme noget vand så det bliver til damp som så driver en turbine der igen driver en generator, der producerer strøm. Efter dampen er igennem turbinen bliver det kølet ned i en kondensator som er et rum der har noget andet vand, der køler dampen ned. Det kører igen forbi reaktoren og fortsætter sin cyklus. I reaktoren er der nogle kontrolstænger, der sikrer at kædereaktionen er kontrolleret og der ikke sker en nedsmeltning. Hvis en ulykke opstår falder kontrolstængerne ned i, og køler reaktoren ned. Her ses atomkraftværket. Læg mærke til at reaktoren er inde i en betonbygning, for øget sikkerhed ulykker.Kædereaktionen der foregår i reaktoren virker ved at man ”skyder” en neutron mod urankernen. Derefter deler atomet sig i to, hvorved der frigives en enorm mængde energi/varme. Her fortsætter kædereaktionen ved at den spaltede kerne udstøder tre neutroner og man indfanger den ene. Hvis den ene ikke indfanges har vi en atombombe, og reaktionen er ukontrolleret. Dette gentages mange gange, indtil uranen ikke er energiholdig nok. Kædereaktionen ses her. Fordele og ulemper ved atomkraftværk:En af fordelene ved atomkraftværk er den lave pris, samt den hurtige adgang til energi. En anden vigtig fordel er at der ingen CO2 eller anden miljøskadelig gas/drivhusgas udledes. Ulemperne ved atomkraft er de store affaldsproblemer der kan forekomme. Dette er et problem fordi affaldet er radioaktivt flere tusinde år efter, og er svært at finde steder til opbevaring. En anden ulempe er frygten for en atomkatastrofe. Denne frygt findes for når først der er et atomuheld er det næsten altid voldsomt. Mange mennesker er stadig skræmt af Tjernobyl ulykken der forekom i 1986, da den påvirkede og var til skade for mange mennesker. Spørgsmål
Det er gratis at oprette en konto