Novellen 'Skumring'

Hun tændte for bruseren og stak hånden ind mellem de tusind små dråber som faldt ned i has-tig fart. Vandet var koldt og hun mærkede myrekrybene sprede sig ned af rygraden. Selvom hun havde boet her i næsten to år, havde hun stadig ikke vænnet sig til det iskolde brusevand. Hun holdt vejret og skyndte sig ind under bruseren. Nu var det ikke kun ned ad rygraden, men på hele kroppen hvor små knopper begyndte at titte frem. Hun lagde hovedet tilbage og lod dråberne blidt ramme hendes ansigt. Sådan stod hun i nogen tid og bare lyttede til stilheden. ”Hvad mon klokken er ved og være”, tænkte hun mens hun mærkede de kolde dråber strøm-me ned ad sine kinder, hvorefter de strømmede lydløst videre ned langs kroppen. Helt ned til de hvide fliser hvor de blandede sig med alle de andre dråber, og snog sig ned gennem risten. Hun tænkte tilbage på dagen der var gået og sukkede. Hendes dage var blevet som et ubryde-ligt mønster, det samme dag efter dag uden nogen ende i syne. Hun kunne mærke længslen ef-ter forandring. Hun slukkede bruseren og rakte armen ud efter det lille, uldne håndklæde.

Da hun kom ud kiggede hun op på uret, som hang skævt på en af hendes beige farvede vægge. Urets pile pegede på syv og tre. ”Kvart over syv”, hviskede hun til sig selv, og kiggede ud af det eneste vindue hun havde i sin lille lejlighed. Det var stadig lyst udenfor, men det skyldtes nok at det var midt i juli. Hun gik med tunge skridt hen og satte sig i hendes lille tomands sofa. So-faen knagede mens hun fik sig placeret. Hun snerrede irriteret, hendes krop var hun ikke sær-lig stolt af. Dellerne var kommet snigende lige så stille siden hun fik sit job. Hun havde ikke tid til at pleje sin krop, og det med at kæresten var skredet, havde heller ikke ligefrem hjulpet på det. Hun tog fjernbetjeningen og zappede igennem kanalerne. Hun havde faktisk ikke den sto-re trang til at se tv, men det var bedre end stilhed. ”Femogtyve kanaler og ikke en skid at se”, sagde hun lidt irriteret mens hun zappede frem og tilbage. Det endte med at hun stoppede på et dyreprogram. Hun havde altid elsket dyr, men det var forbudt og have dyr der hvor hun bo-ede. Ligesom hun begyndte at blive opslugt af programmet, gik tv’et i sort. ”Hvad sker der?”, udbrød hun vredt og rejste sig. Hun gik med hurtige skridt over til tv’et for at slå lidt på det. ”Kom nu”, sagde hun og gav det et lille slag mere, men det så ikke ud til at det havde tænkt sig at tænde. Hun gik videre over til stikkontakten som sad ikke langt fra uret. ”Det kan være at strømmen er gået”, hviskede hun til sig selv. Hun trykkede ned på kontakten, og kiggede for-ventningsfuldt op på den hvide loftslampe. Intet. Hun sukkede dybt og gned sine øjne. Hun tog sine bløde, lyserøde sutsko på og gik ned til kælderen. Hun synes der var mange trappe-trin, men det var nok også fordi hun boede øverst. Hun tog et nøglebundt med 2 nøgler, en til hendes lejlighed og en til kælderdøren, op ad lommen. Hun prustede stadig mens hun forsig-tigt fik nøglen drejet med sine små pølsefingre. Døren sagde et ”klik”, og gik langsomt op. Der var helt mørkt inde bag døren, og hun kunne mærke hendes herte banke hurtigere. Hun havde aldrig været glad for mørke. Hun stod i nogen tid og overvejede om hun skulle gå ind. ”Der er sgu nok ikke nogle andre som har tænkt sig at gå der ind”, sagde hun beslutsomt.