Det er en kold vinter morgen. Søndag, for at være mere præcis. Jeg har det dårligt. Jeg snuser mig af sted ned af Frederiksberg Allé efter noget, jeg egentlig ikke rigtig ved hvad er. Den før svage kvalme er nu trådt mere i kraft, og har forvandlet sig til en stærkere. Men det er jo min egen skyld, jeg skulle bare have ladet være med at drikke så meget i går. Jeg bliver nødt til at få styr på det. Jeg har et ansvar for, at alle mine hjerneceller ikke er væk, når jeg en dag om lang tid fylder 30. Og det er jo mit ansvar i sidste ende, ingen andres. Folk kan vel vejlede mig. Men ej sætte mine mål og min indsats i at tage ansvar for at hjælpe mig selv.
Jeg fumler min hånd ned i min alt for lille jakkelomme. Jeg er sikker på, jeg havde en cigaret tilbage fra i går. Mine hænder er iskolde. Men efter et par minutters slåskamp med cigaretten og ligeledes med lighteren, får jeg omsider tændt den cigaret, der en gang var velfungerende, og ikke mindede mere om en forlænget rosin end en cigaret. Det føles dejligt. Men det varer ikke ved længe, før den ubehagelige skyldfølelse pumper sig op i mig.
Det er gratis at oprette en konto