Referat: Andemoren lå på sine æg, pludselig klækkede de alle sammen, undtagen én. Det store æg. Den gamle and kom forbi, og påstod, at det var blevet forbyttet med et kalkunæg, for det havde hun selv prøvet. Da ægget endelig knækkede var ungen stor og grim, men det var ikke en kalkun, for den var så god til at svømme. Ja, næsten bedre end de andre. Moren tog dem med til andegården. Her rakkede de alle sammen på den grimme ælling. Moren bad dem lade ham være. De var alle så onde i mod ham. Selv hans søskende bad til at han blev ædt af katten.Til sidst fløj han ud af andegården. Han mødte to gasser, men de blev skudt og selv jagthunden synes, at han var så grim at han ikke ville æde ham. En aften nogen dage senere nåede han til et lille bondehus. Her boede en gammel kone med sin kat og sin høne. Den gamle kone så ikke så godt. Konen troede den kunne lægge æg, men det kunne han jo ikke, så derfor stak han af igen efter tre uger. Det blev efterår, og så vinter. En aften, hvor solen var gået ned, kom der en flok store hvide smukke fugle flyvende, han råbte efter dem, men de kunne ikke høre ham. For at holde varmen, og for at søen ikke frøs helt til is, svømmede den rundt og rundt i en ring. Desværre frøs søen mere og mere. En morgen kom en bondemand og tog ham med hjem. Børnene ville lege med ham, men han bliver så forskrækket, at den hoppede op i skålen med mælk og løb ud under en busk.Det blev forår og de kongelige fugle kom til hans sø. Han svømmede hen i mod dem, for han vil hellere dræbes af dem end hånes af alle. Men svanerne siger bare, at han er en af dem. Han kigger ned i vandet, og ser, at han er lige så smuk som dem. To børn inde ved bredden siger, at han er den smukkeste af alle og kaster brød og kage ud til dem.
Det er gratis at oprette en konto