”Tak for lån, Felix” siger Noora, mens hun giver danskbogen til mig. Vores hænder strejfer hinanden. ”Det var så lidt”, vil jeg svare, men alt der kommer ud af mig er en uforståelig mumlen. Jeg når lige at smile, før hun vender sig om. Jeg tager fat i håndtaget for at lukke døren, men så vender hun sig hurtigt om igen. ”Jeg forstod faktisk ikke kapitel 27” siger hun og rynker lidt på næsen. ”Jeg læ-læser det lige, og så skriver jeg et referat til dig” får jeg stammet frem. ”Tusind tak, så ses vi!” råber hun og smiler, så hendes smilehuler bliver synlige. Jeg vinker og lukker døren.
”27, 27, 27”, hvisker jeg højt for mig selv, mens jeg foretagsomt finder kapitel 27. ”Kapitel 27: Farvel”, står der. Jeg skal til at læse det, da jeg ser den cremefarvede konvolut med mit navn på. De små runde bogstaver er ikke til at tage fejl af. Noora. Noora, har skrevet mit navn på den. Jeg smiler ved tanken om hende. Jeg river konvolutten op, og så begynder jeg at læse:
19/12/2001 Kl. 13:58:
Jeg skulle flytte ind i huset overfor dig. En af flyttekasserne var alt for tunge. Jeg var glad. Det var første gang, du mødte mig.
Det er gratis at oprette en konto