Vores formål er at finde ud af om gæren kan bruge forskellige sukkerarter til at lave anaerob energiproduktion.
Hypotese
Siden gær i nølefasen producerer enzymer der spalter disakkarider til monosakkarider er vores hypotese at gæren godt kan bruge forskellige sukkerarter til anaerob energiproduktion. Siden glukose og fruktose er monosakkarider og maltose og laktose er disakkarider forventer vi at glukosen og fruktosens nølefase varer kortere tid end disakkaridernes nølefase fordi at disakkariderne først skal nedbrydes til monosakkarider før gæringen kan begynde.
Teori
Lidt om svampeceller:
Gær er en svampecelle. En svampecelle er en eukaryot celle. Det vil sige at de ligner menneske/dyre-celler udover at de har en cellevæg. Cellevæggen er dog anderledes end plantecellers cellevæg.
Kulhydrater og gærs energiproduktion:
Der er 3 forskellige sakkarider:
”Monosakkarider” har kun en kulstofring.
”Disakkarider” har kun to kulstofring.
”Polysakkarider” har mange kulstofring.
Vi har valgt: Fruktose (som er et monosakkarid), Glukose (som er et monosakkarid), Maltose (som er et disakkarid) og Laktose (som også er et disakkarid).
En gærcelle producerer energi på 2 måder. Den ene er med ilt og glukose og det bliver kaldt respiration eller aerob energiproduktion.
Den anden måde den kan producere energi på er uden ilt men med udelukkende glukose. Det bliver kaldt for anaerob energiproduktion. Der produceres mindre energi men til gengæld bliver der som affaldsstof produceret ethanol/alkohol. Lige så vel som menneskets celler producerer mælkesyre som affaldsstof.
Det er gratis at oprette en konto