FormålVi ønsker at analysere forskellige sukre vha. Forskellige indikatorer. Vi har i dette tilfælde valgt at anvende sorbitol, fruktose, rørsukker, laktose, sukkrose og kartoffelmel.
Hypotese
Vi forventer reaktion hos sukrene når vi tilsætter glukose-og fruktose-indikator, da de fleste af det anvendte sukre har spor af disse sukre i sig. Vi forventer kun et farveskift fra kartoffelmel når vi anvender stivelse-indikator, da det er det eneste anvendte produkt som indeholder stivelse.
Teori
Mono-sakkarider:
Glukose, galatose og fruktose her den samme molekylære formel: C6H12O6..
Den eneste forskel der er, er at atomerne har forskellige placeringer i de tre slags sukkerarter. De tre sukkerarter har den samme molekyleformel og grundstofindhold.
Sukkeraterne med sumformelen C6H12O6. kaldes for hexose. Som betyder at det er et monosakkarid med seks kulstofatomer.
Sukkerater med sumformlen C5H10O5 kaldes for pentose, som betyder de er bygget over 5 kulstofatomer.
Di-sakkarider:
To mono-sakkarider danner til sammen en forbindelse, som vi kalder et di-sakkarid, hvilket vil sige at to mono-sakkarid bliver bundet sammen. Der findes nogle forskelige di-sakkarider, men de mest almindelige er sukrose, laktose og maltose.
C12H22O11 er formlen for disse di-sakkarider.
Poly-sakkarider:
Poly-sakkarider er komplekse kulhydrater som er dannet af mindst tre mono-sakkarider. De er sat sammen af glykosebindinger. Normalt er poly-sakkarider uopløselige i vand og smager ikke sødt ligesom mange mono-sakkarider og di-sakkarider gør, som f.eks. sukker. De mest kendte polysakkarider er stivelse, cellulose og glykogen.
Det er gratis at oprette en konto