Saccharider: undersøgelse af egenskaber og påvisning

Formålet med dette forsøg er at undersøge kompetencer ved nogle af de almindeligste forskellige saccharider, såsom Mono, di- og polysaccharider.

Følgende stoffer undersøges:1) Glucose, 2) Galactose, 3) Maltose, 4 Lactose, 5) Saccharose, 6) Stivelse

Desuden undersøges nogle levnedsmidler for indhold af saccharider.

Teori:

Mange saccharider kan oxideres af kobber(II)ioner i en reaktion der foregår i basisk opløsning. Ved reaktionen reduceres kobber(II) til kobber(I), der udfældes som rødt kobber(I)oxid i den basiske opløsning. I praksis kan man gennemføre reaktionen med det såkaldte Benedicts reagens, som er en blanding af kobber(II)sulfat, natriumcarbonat og natriumcitrat. Stivelse kan påvises med en opløsning af diiod, idet de to stoffer sammen danner en forbindelse med en karakteristisk farve.

Neutralisering inden for benedictsreagens H3cot+(natron)carbonat ? Co2(gas)+H2O

2H3cit+3Co2? 3H2O(Liquid)+2Co2(gas)

H3cit +Co3(2-) ? H2O+Cit(-3)+Co2

Materialer:

Spatler

Mikroreagensglas

Vandbad: 100mL bægerglas på varmeplade

Indikatorpapir

Strukturformler (Glucose, Galactose, Fructose, Maltose, Lactose, Saccharose, Stivelse)

Benedicts reagens

Pimpsten

Diiodopløsning

Citronsyre

Natriumcarbonat

Kogeplade

Fremgangsmåde:

Benedicts Reagens

Man starter med at lave et vandbad i et 100 mL bærgerglas, halvt fyldt med vand, derefter putter man et par pimpsten i og så anbringes det på en varmeplade. 1. Benedicts reagens Seks reagensglas bliver nummereret, så man ved hvad der er hvad. En lille spatelfuld af de seks saccharider anbringes i hvert sit reagensglas, således at nummer og stof svarer til skemaet. Til hvert glas sættes 5 dråber Benedicts reagens. Så ryster man stofferne så de blandes, og anbringer derefter reagensglassene i det kogende vandbad. Man lader glassene stå indtil der sker en synlig reaktion. Hvis der ikke er en reaktion efter fem minutter er prøven negativ.