”Luna vent lige” det var min mor der igen råbte efter mig, ”hvad er der?” svarede jeg i samme tonefald som hendes havde været. ”Vil du ikke holde fri i dag?” Spurgte hun lige så venligt, ”hmm hvorfor” svarede jeg undrende. Det var mærkeligt hun plejede aldrig at vil lade mig få fri fra skole. ”Fordi jeg skal snakke om noget vigtigt med dig” jeg kunne se der var noget galt jeg blev lidt nervøs over det, ”okay det kan jeg da godt.” Så satte vi os omkring vores bord og spiste noget godt morgenmad, og så lige pluslig smed hun bomben. ”Hans er ikke din rigtige far” hvad! det var det eneste der kunne komme ud over mine læber.
”Jeg ville rigtig gerne have fortalt dig det før, men jeg viste ikke hvordan jeg skulle sige det. Hvordan fortæller man ens lille pige at hendes far ikke er hendes rigtig far, men jeg syntes du skulle vide det og at du var gammel nok til at få det af vide nu.” ”hvem er min rigtige far så?” spurgte jeg helt grædefærdigt tårende trillede ned ad mine kinder nu. ”Han er en mand som jeg var kærester med dengang, men han var ikke interesseret i at få et barn på nogen måde. Han bor ovre i København,” ”ved han at jeg eksisterer?” ”ja det gør han. Han viste jeg var gravid dengang da jeg gik fra ham” ”hvad hedder han” ”han hedder Lars.”
Det er gratis at oprette en konto