Dette kapitel handler om selvskade. Der er både den biologiske og den psykologiske forklaring på hvorfor man selvskader. Du er ikke svag fordi du selvskader, du har det derimod hårdt og har brug for noget psykologisk eller medicinsk hjælp, da der oftest ligger psykiske problemer bag når man selvskader. Selvskadende adfærd er næsten altid periodemæssigt og hvis du får hjælp kan du sagtens komme igennem det, det er dog vanedannende og du bør derfor hurtigt søge psykologisk hjælp.
På overfladen kan du virke velfungerende og klare dig godt. Men bag den perfekte facade ligger måske en følelse af tomhed eller et stort selvhad. At skade dig selv bliver en måde at dulme den indre smerte på – en strategi, der virker her og nu, men som på længere sigt skaber flere problemer.
Hvem skader sig selv? Cuttere og selvskadere findes i alle miljøer. Bag selvskade ligger der altid andre alvorlige problemer og gemmer sig. Du behøver ikke være psykisk syg for at skade dig selv, men der er mange med psykiske problemer, som gør det. Cirka 10-15 procent af unge har skadet sig selv mindst én gang.
Biologisk forklaringSelvskade kan skyldes en forstyrrelse af omsætningen af et signalstof i hjernen - serotonin. Dette stof regulerer bl.a. impulsivitet og aggression. Der er fundet nedsat serotoninniveau hos personer, som skader sig selv; og tilsvarende vil forøget serotoninniveau i hjernen mindske tilbøjeligheden til at udføre selvskadende handlinger.
Det er gratis at oprette en konto