Analyse af kronikken 'Yngelpleje' om dannelsesrejser

I mange år har rejser til udlandet været en central ting, at gøre efter den sidste eksamen på de gymnasiale uddannelser. Den såkaldte dannelsesrejse skal have det formål at udvikle personligheden, og derved få en større forståelse og indsigt i verden omkring os. Rejsens formål er et ønske om indblik i verden og øge den almene instinkt af verden og sig selv i dette. Dannelsesrejser er interessante, fordi det giver mulighed for at opleve frihed, stilhed, enkelhed og åndelighed i vores verden, der i dag stiller store krav og har mange muligheder, samt tilbud til de rejsende.

I litteraturen er dannelsesrejser og deres virkemåde meget forskellige. Når eksempelvis forfatteren rejser ud i verden kan forfatteren blive inspireret til nye kunstneriske metoder, som han kan bruge i sit videre arbejde. Hans rejse kan indgå direkte i litteraturen, hvis forfatteren skriver om emnet dannelsesrejser. Rejsebøger og romaner kan være eksempler på hvor en forfatter bruger rejsen direkte i litteraturen, men dog kan der også være tale om en historisk dannelsesrejse.

Redegørelse

I kronikken ’’yngelpleje – på med rygsækken og ud i verden af Hans Erik Rasmussen, som er bragt i Politiken den. 25 juni 2011 er det tydeligt, hvad Hans Erik Rasmussen mener om dannelsesrejser og studiepausen. Det fremgår tydeligt af kronikken, at Hans mener at dannelsesrejser er noget at det bedste unge mennesker kan gøre for sig selv og sine omgivelser. En af de vigtigste ting han fremhæver i teksten er at det er vigtigt at de unge ikke planlægger alt på rejsen, men tager det lidt som det kommer, og er åbne overfor nye kulturer og den anderledes måde at leve på. Herved vil den rejsende komme dybere ind i sig selv og opdage nye sider af den autentiske og åndelige side af sit sind. Han mener, derved at den unge vil have nemmere ved at træffe de rette beslutninger i livet omkring studievalg, livets spørgsmål og derved også gøre den unge mere moden til at tage disse store beslutninger. Ud over den meget klare holdning til dannelsesrejser, beretter Hans Erik Rasmussen også om hans vej til at blive den forfatter og foredragsholder han er i dag. Med en dannelsesrejse, der ender ud med at blive til ’’syv fjumre år’’ (linje 277 – 278) efter studiet på hf. Hvor i han klart konkludere at ’’moralen er, at man skal rejse i lang tid, nok have et mål med rejsen, men være klar over, at det, som får størst betydning, ikke kan planlægges’’ (Side 8, linje 196 – 201). Det vil sige ifølge Hans Erik Rasmussen, at det der ikke planlægges på forhånd vil få størst betydning for ens liv. I den sammenhæng konkludere Hans Erik Rasmussen også at Charles Darwin aldrig var blevet den han er kendt for at være i dag, hvis han ikke var taget afsted på en dannelsesrejse. Han mener, at Darwin så nok aldrig ville have lavet sit store værk om arternes oprindelse, men i stedet blevet og færdiggjort sit teologistudie, og derved havde sognet fået en uengageret præst. Han inddrager også en af H.C Andersens digte der handler om at rejse ud og komme hjem med fornyet kræfter og gå på mod til at tage livet med storm. Han konkludere meget tydeligt i kronikken at man gribe de muligheder der dukker op undervejs og ikke gøre alt efter bogen, fordi så kan det være at den store mulighed går de unge forbi.