Alle siger altid at jeg kommer fra et godt hjem, at jeg havde ting jeg behøvede, at jeg havde det rigtige tøj, den rigtige attitude. At jeg havde drømme livet og at jeg fik det hele serveret på et sølvfad. Men det er det, når man ikke kan se ind under facaden, når man ikke ved hvad der sker når døren lukker i, når lystet bliver pustet ud nede i stuen, når hele verden falder til ro. Det er der det hele bryder løs, der hvor man passer på hvert et skridt, et host, eller en for høj lyd.
Skridtene på trappen fik mig til at få kuldegysninger, lyden af min dør der blev åbnet af min mors kæreste Knud.
- Er du vågne lille mand? Som han altid hviskede når mor ikke var hjemme, eller når hun lå og sov.
Han gik stille ind, lynede bukserne op, og lagde sig ved siden af mig i sengen.
Det gjaldt bare om at ligge stille, men han var ligeglad, han var ligeglad om jeg var vågen eller sov, da han var færdig tog han sin hånd væk fra min mund.
- Det er vores lille hemmelighed ikke? Du siger ikke noget til mor vel? Hviskede han med sin forpustede stemme. Jeg kunne mærke hans hjerte banke hurtigt og hårdt mod min ryg, jeg væmmes ved det.
Det er gratis at oprette en konto