Det var sommer. Hvilken dag på ugen, anede hun ikke. Det var også fuldstændig ligegyldigt. Årsagen var, at de var sammen. Også selvom det var den sidste sommer de nogensinde ville få sammen. Tiden var dyrebar og måtte ikke spildes.
De stod og betragtede hinanden i det store guldindrammede spejl, som vist var et arvestykke. Det var smukt. Men smukkere var det der spejledes. De to, hånd i hånd. Nøgne, usminkede, bundløst ærlige. Ingen kunne såre hende nu. Hun var fyldt til randen med glæde. Alt boblede inde i hende. Aldrig før havde hun været så forelsket, så lykkelig, så uskyldig og så respektfuld overfor sig selv. En følelse hun havde savnet og eftersøgt i flere år.
Den følelse af glemsomhed havde hun også fortjent. Det var nu flere år siden, tragedien var indtruffet.
Det var den koldeste vinter i mange år. Flertallet ville nok huske den i et godt stykke tid, men for hende ville den altid ligge gemt et sted, dybt nede i hendes underbevidsthed. Som en truende trold, klar til at springe frem og overraske når som helst i de legetøjsæsker, man havde som lille. Hun var selv lille dengang, men den med trolden hoppede hun ikke længere på.
Det er gratis at oprette en konto