Skumring

Det var en fortryllende sensommeraften. Fuglene sang deres sang, børnene legede deres leg og det var aftener som denne, man følte sig utrolig privilegeret at bo i Danmark. Der listede sig en kølig brise ind i baggården ude fra vejen af. Baggårdens åbning vendte mod vest, så selvom morgensolen ikke var en mulighed, opvejede det dog i en vis grad, når man havde aftensolen. Den unge mand der var flyttet ind i boligblokken for et par dage siden, sad på bænken overfor Malene og læste noget der tydede at omhandle jura. Det var sikkert studierelateret. Han var en flot og charmerende fyr, ikke en dag over tyve og sikkert lige flyttet hjemmefra. Mens Malene sad og stirrede på denne mand nærmest helt hæmningsløst, løftede han hans blik fra bogen og fik kort øjenkontakt med hende. Han nikkede ydmygt og selvsikkert og hun svarede tilbage med at akavet smil. Hun havde ikke taget del i den slags flirten i nogen år efterhånden. Alt for ung, tænkte hun. Samtidig med at hun inderst inde fandt det spændende med sådan noget ungt kød. Malene hende selv var femogtyve. For syv år siden. Hun var enlig mor til to tvillinger på fire. Valdemar og Agnete. De havde begge lyst blødt hår og blå øjne. Hun kunne godt lide de gamle solide danske navne. Ovre ved den unge mand på bænken, var skyggen ved at tage over for solen, og hun regnede med, at dette ville medføre tilbagetog til lejligheden for ham. Men dette var ikke tilfældet. Han syntes ikke at lade sig påvirke af mørket. Malene kom i tanke om, at hun nok hellere måtte kigge til maden. På denne tid af året endte det næsten altid med, at de først kom til at spise ret sent. Der var ikke andre ude i gården udover Malene, børnene og den unge mand. Hun henvendte sig til ham. - Hej! begyndte hun. - Jeg hedder Malene og bor på anden sal i 2.b. - Goddag. Christian. Jeg bor lige overfor dig så. Anden sal, 4.b. Hvad kan jeg hjælpe dig med? svarede han formelt. - Jo, jeg tænkte på, om du ikke kunne holde øje med mine børn, mens jeg lige et kort øjeblik kigger til maden?- Intet problem, Malene! sagde han og smilte venligt. - Tusind tak! Hun lyn-informerede sine børn, og spænede op af trapperne og ind i lejligheden. Da hun så, at alt var efter planen, satte hun sig ned. Bare for en kort stund, tænkte hun. Det havde været en travl dag. Endnu en. Hun lukkede øjnene og inden få sekunder døsede hun hen i en sovende tilstand.