-af Anders Bodelsen fra novellesamlingen ”drivhuset” fra 1965
Novellen handler om en mand der ser tilbage på sin barndom, eller det er en bestemt episode fra hans barndom, som udspiller sig omkring Sankt Hans.
Denne episode udspiller sig i den store have, som er lagt sammen med nogle andre. Her er jeg-personen er 12 og den ældste, han er med til at lege gemme sammen med Inger, og 10-15 andre børn. Jeg-personen og Inger kender alle de bedste gemme steder, hvor mod ”ham der er den” er yngre og ikke kender de bedste steder. Ved en tilfældighed løber jeg-personen og en pige ved navn Inger hen til det samme gemmested, mens de kunne høre ”ham der er den” tælle til 100. Inger og næsten på alder med jeg-personen Det var en af havens bedste gemmestedet, under trillebøren var ikke det første sted fangeren ville lede, og den lå op ad muren ind til det ”forbudte” område, nemlig det gamle gartneri. De kunne se at fangeren kiggede alle de dårlige steder, hvilket de frydes lidt af. Jeg-personen kravlede op på den mur der skiller haven og det gamle gartneri. Jeg-personen rakte sin hånd ned mod Inger, som først kiggede spørgende på ham, men tog hans hånd, og de gik begge ind på det forbudte område. De gik lidt rundt inde i gartneriet, indtil at de fandt en dør i en gavl, som de så gik ind af. Her lagde de sig ned mellem nogle tomatplanter. Der lugtede anderledes i drivhuset, langt mere sødt. I det hun tog Jeg-personens hånd i sin, ramte aftensolen drivhuset glas og det røde lys begyndte langsomt at fylder det hele. Inger sagde at det var verdens bedste gemmested.
Det er gratis at oprette en konto