Analyse af 'Tal f…….. ordenligt' om sprogbrug

”Hvis folk snakker grimt til Irma-pigen, er det ikke sproget, der mangler, så handler det om psykologi. ” mener journalisten Ole Stig Andersen. Bliver ens sprogbrug påvirket af menneskerne omkring en? Og snakker de unge virkelig så grimt som nogen påstår? Det kan man få svar på i Nicolai Zwinges artikel Tal f…….. ordenligt, hvor journalister og sprogeksperter går i debat om sproghandlinger og høflighedsreformen.

Redegørelse

I denne artikel, skrevet af Nicolai Zwinges (2012), bliver der gjort rede for nutidens sprog inden for bandeord i sammenligning med datidens bandeord. Forskellige journalister og sprogeksperter kommenterer på, hvorvidt at det danske sprog er blevet invaderet af bandeord og om høfligheden er forsvundet.Ifølge journalisten Torben Steno, er det danske sprog i hvert fald ikke hvad det har været. Han misunder den engelske høflighedsform, og ønsker det danske sprog, var mere som det var. ”Jeg tror ordet fucking bruges mere på dansk end i nogle andre lande. Vi bilder os ind, at vi har en afslappet omgangstone, men den er ikke kun afslappet, den er slap. De-formen er forsvundet. ” Men grunden til al dette, mener Steno stammer helt fra 68-oprøret. Det var studerende der protesterede imod klasseforskel og undertrykkelse i arbejdsklassen, altså at der skulle være plads til alle og at alle skulle være lige. Og selvom det fandt sted i Frankrig, bredte det sig hele vejen op til Danmark. Alt dette mener Marianne Rathje, forsker og ph.d. fra Dansk Sprognævn dog ikke. ”De unge bander ikke mere end ældre generationer. De bruger andre bandeord. De bruger fx bandeord, der relaterer til kroppens nedre funktioner, som fuck og skide. Ældre bander også, men bruger ord fra det religiøse område – som helvede og satan. Det kan være en af forklaringerne. ” Desuden er sproget i dag langt mere offentlig end det var førhen. Man kan bare se på nettet, at folkets private holdninger nu er nået ud til andre, og det skaber store debatter. Det kan også være en af grundene til nutidens sprogbrug, mener hun. Micheal Høxbroe Andersen fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, ser ikke de samme farer som Torben Steno, men er dog stadig enig med ham i, at 68-oprøret gjorde en del ved det danske sprog. Derudover er han især enig med Marianne Rathje, ”Man kan se det som Marianne Rathje har gjort det og stille spørgsmålet: Hvordan ser det rent faktisk ud? Eller omvendt: Hvad er der kommet af nye vendinger i sproget, og hvad har vi mistet? ” Der er udover det, ifølge ham to tilgange til sprogdebatten. Først er der den konservative, som siger at vi skal bevare det oprindelige danske sprog. Den anden handler om, at vi skal blive ved med at være høflige og respektere hinanden i det offentlige rum og debatter, uanset hvordan sproget udvikler sig. Han bruger eksemplet med Muhammed-tegningerne, ”En som Uffe Elleman havde den position, at juridisk set var der ikke noget galt i at trykke tegningerne, men, at det var et billede på, hvordan man med en debat kan risikere at støde nogen nødigt. Det er for mig et langt mere interessant perspektiv, og måske er det den position, som afspejler sig i snakken om høflighedsformer. ” Men det er slet ikke det der er problemet, mener Ole Stig Andersen, som er journalist og redaktør af sprogmuseet.dk Han mener ikke at høfligheden på nogen måde er ved at forsvinde, det kan den ikke. Der er stadig stor mulighed for at være høflig på dansk, der bruges bare andre virkemidler og af den grund bliver man altså nød til at definere høflighed anerledes i dagens Danmark. Desuden mener han også at sprogbruget kommer an på ens egen psyke, miljø, og opdragelse, ”Hvis folk taler grimt til Irma-pigen, er det ikke sproget, der mangler, så handler det om psykologi. ”