Molekylerne i en væske bevæger sig, men de støder hele tiden mod nabomolekyler. Ved sammenstød kan et molekyle i en væskeoverflade få så meget fart på, at det kan overvinde tiltrækningen fra de andre molekyler og forlade væsken. Overgangen fra væsketilstanden til gastilstanden kaldes fordampning. Omvendt kan et molekyle fra dampen støde ind i væskeoverfladen og blive hængende. Stoffets overgang fra gastilstanden til væsketilstanden kaldes fortætning.
Figuren viser et åbent og et lukket glas med vand. Vandet i det åbne glas vil efterhånden fordampe helt. Også i det lukkede glas sker der fordampning, men når vandet har stået i glasset i et stykke tid, øges antallet af vandmolekyler i dampen ikke mere. Der har indstillet sig en ligevægt, hvor fordampning og fortætning sker med samme hastighed. I ligevægtstilstanden siges dampen at være mættet.
Vi tænker os nu, at vi opvarmer en væske i en åben beholder. Ved opvarmningen sker fordampningen hurtigere og hurtigere. I det øjeblik temperaturen kommer op på væskens kogepunkt, sker fordampningen ikke blot fra overfladen, men overalt i væsken.
Kogepunktet er den temperatur, hvor væskens damptryk er lig med det ydre tryk. Når temperaturen er kommet op på kogepunktet, kan dampen overvinde det ydre tryk og trænge væsken til side, så der kan dannes dampbobler i væsken. Dampdannelsen sker ved den side i beholderen, hvor man tilfører varme. Hvis der er tale om en ren væske, holder temperaturen sig konstant under kogningen, forudsat trykket er konstant.
Det er gratis at oprette en konto