Se, kig, glo, stir eller gør det der først falder dig ind. Lad øjnene hvile på verdenen og opdag de mange skjulte ting, ingen andre væsner reflekterer over. Med ansigtet rettet mod mit loft og puden godt placeret under min nakke, folder jeg stille avisen ud. En raslende tør lyd breder sig i bølger gennem rummet, og rammer væggene blidt. Som så mange andre trætte og travle mennesker her i verden, lader jeg øjnene glide henover overskrifterne. Klik… Langsomt begynder billederne at overtage min opmærksomhed. De flagrer i vinden fra det åbne vindue, og mine øjne glider hurtigere og hurtigere forbi de uhyggelige fotografier. Det er jo ved at være sengetid. Jeg ligger alene på værelset, og ser med fotografens øjne. Jeg ser på det han så flere hundrede kilometer væk fra min seng. Det han vil vise mig. Det han mener er vigtigt for, at få forståelse for de mange situationer i verden. Det han reflektererede over og finder interessant. I teksten ’Om alt det, man ikke kan se’ af Thomas Borberg fra 7. oktober 2011 beskrives dette som: ”Så bliver Fotografen vores udsendte øjne.” Det er vel lige præcis de øjne jeg ser igennem, i netop dette øjeblik.
Det er gratis at oprette en konto