Krigen i Bosnien sendte 2,5 millioner bosniere på flugt mellem 1992-1995. Ved krigens ende befandt ca. 1,2 millioner sig i nabolandene eller i Vesteuropa mens 1,3 millioner flygtede internt til nærliggende områder hvor de udgjorde størstedelen. Bosnien blev opdelt i tre forskelige områder, som henholdsvis blev beboet af serbere, kroater og bosniakker (muslimer). Før krigen var Bosnien et multietnisk samfund hvor de tre forskellige nationaliteter levede side om side, men da krigen udbrød og de nationale forskelligheder blev sat i fokus blev områderne opdelt i grove træk.
Danmark var et af de vestlige lande som tilbød bosniere midlertidig statsborgerskab i 1992. Samme år blev såkaldte ”Jugoslaverloven” vedtaget. Den forhindrede flygtninge at få permanent opholdstilladelse, og derfor skulle vende tilbage til deres hjemland efter krigens ende. Dog fik størstedel lov at blive permanent, da krigen ikke syntes at få nogen hurtig ende. I alt modtog Danmark 20.000 flygtninge hvoraf 17.000 blev boende.
Ifølge den fredsaftale der blev underskrevet mellem parterne, Dayton-aftalen, har flygtninge og internt fordrevne ret til at vende tilbage til deres ejendom uden at blive etnisk forfulgt. Men det fungerede ikke helt i praksis, da tilbagevendte bosniere risikerede angreb fra majoriteten i det pågældende område. Specielt var det svært at gennemføre aftalen i Republika Srpska og Føderationen Bosnien og Hercegovina.
Det er gratis at oprette en konto