Kulhydrater og stivelse: forsøg med madvarer og spyt

Formålet med stivelse i madvarer var at gætte hvilke madvarer det indeholdte stivelse og derefter lave et forsøg, hvor vi kunne se det.

Forsøg 2:

Formålet med stivelse og spyt var at vi skulle se hvor lang tid vores spyt var om at nedbryde den lille jod plet der sad på det stykke kiks vi havde lagt ned i et reagensglas.

Materialer:

Forsøg 1:

1 petriskål

1 pipetteflaske med jod-jodkaliumopløsning

1 stykke æble

en lille smule mel

1 kartoffel

1 kiks

lidt havregryn

lidt druesukker

lidt sukker

Forsøg 2:

1 reagensglasstativ med 6 reagensglas

1 bægerglas

1 termometer

varmt vand med ca. 40 C

Fremgangsmåde og tegning:

Forsøg 1:

vi tog en petriskål og lagde et stykke kartoffel, lidt mel, et stykke æble, et stykke kiks, lidt havregryn, lidt druesukker og lidt sukker. Derefter dryppede vi lidt jod-jodkaliumopløsning på de forskellige ting. Hvis dråben blev farvet blå, indeholdte prøven stivelse og hvis den ikke blev farvet blå indeholdte den ikke stivelse.

Forsøg 2:

Vi tog vores reagensglas og et lille stykke kiks som der var en blåt plet på fra Jod-jodkaliumopløsning og proppede det ned i reagensglasset. Vi spyttede derefter ned i reagensglasset indtil alt vores spyt dækkede den lille blå plet på kiksen. Så hældte vi ca. 100 ml vand, med ca. 40 grader varmt ned i et bægerglas. Derefter satte vi reagensglasset ned i bægerglasset og holdt øje med hvornår den blå plet var væk. Da den blå plet var væk stoppede vi tiden og så havde vi resultat på hvor lang tid det tog for vores spyt, at nedbryde stivelsen.