Analyserende artikel af ”Censur” (1749), Ludvig Holberg
Censur og ytringsfrihed er et emne som ofte bliver debatteret i nutidens moderne samfund. Censur og ytringsfrihed spiller en essentiel rolle i forhold til menneskerettigheder, og ikke alle mennesker har ret til at ytre sig, som de har lyst til. Et af de meste udbredte problemstillinger rundt omkring i verden er, hvor vidt det enkelte individ har ret til at ytre sig. Menneskets ret til at ytre sig uden at blive censureret afhænger af ens sociale klasse, nationalitet, alder og nogle gange race. Under oplysningstiden prøver den norsk-danske forfatter Ludvig Holberg at sætte fokus på i sin epistel ”Censur” (1749), hvor Holberg debatterer for og imod, om censur er fornuftigt eller ej. Denne analyserende artikel vil indeholde en analyse af epistlen ”Censur” (1749) af Holberg, ved hjælp af analyseværktøjer, som det retoriske pentagram og Toulmins argumentationsmodel, derefter en perspektivering til ”Erasmus Montanus (1723)” og en afslutning ved en konklusion på analysen.
Et essentielt analyseværktøj i forhold til vores forståelse af Holbergs epistel er det retoriske pentagram. Holbergs epistel har det formål at have en ”blind” modtager. Det giver Holberg den mulighed at udtrykke sig ubegrænset og forholde sig subjektiv. På denne måde undgår Holberg kritik fra samfundet, som hvis han havde skrevet den, som et offentligt værk. Dog har epistlen det formål at få budskabet ud til så mange modtagere som muligt, og på den måde at få spredt budskabet. Holberg forholder sig til emnet ”censurering og ytringsfrihed” under hele epistlen, og derfor formår at udtrykke en del omkring emnet trods epistlens korte længde. I oplysningstiden (1690-1800) blev menneskerettigheder mere og mere udbredt, og er derfor et relevant emne, som Holberg vælger at debattere i forhold til menneskerettigheder over hele verden. Omstændighederne passer til emnet, da Christian den 7. i oplysningstiden (1770), ophævede censuren i Danmark, indtil landet tog magten, og indførte censuren igen. Da censur under oplysningstiden var relevant, skabte det derfor en høj interesseværdi for modtageren da omstændighederne passer sammen med emnet Holberg debatterer i sin epistel. Sproget i epistlen optræder meget højtideligt og får derfor Holberg til at fremstå som en lærd mand. Dette spiller en betydende rolle for epistlens troværdighedsværdi, når modtageren læser den.
Det er gratis at oprette en konto