Så sidder man der igen. Man er hjemme efter en hård arbejds- eller skoledag, og man smækker
Fødderne op foran fjernsynet. Man starter på den første kanal der viser nyhederne. Man zapper forsigtigt videre – og lige pludselig toner der to mennesker unge mennesker frem der skal forsøge at være mor og far for første gang , i programmet De unge mødre. Overrasket sidder man og tænker, hvad der får folk til at udstille sig selv på denne måde?
Pengene, berømtheden, det at leve livet som man vil - eller noget helt fjerde?
Man kan næsten ikke tænde for ens fjernsyn, uden at rende ind i reality-TV. Dette kan være positivt, men det kan så sandelig også være negativt. Personligt har jeg ikke noget imod reality-TV, sker det, at et program overskrider min grænse, for hvad jeg synes er fair at vise i TV – ja så slukker jeg ganske simpelt. Men det sker dog Yderst sjældent. Dog mener jeg også grænser er til for at blive overtrådt.
Det mener jeg også gælder inden for reality-TV. Man kommer tættere og tættere på, og da man i
Paradise hotel er begyndt at se vold som en del af vores reality. Ja for at sige det groft; en del af vores fælles underholdning. Det er første gang, at jeg personligt mener, at grænsen er ved at være overskredet
Det er gratis at oprette en konto