Kerne våben er også kaldt atomvåben. Den fysiske baggrund for kernereaktioner blev i 1930'erne studeret intenst i både Europa og USA. Den 16-7-1945 blev den første atombombe afprøvet. Bombens atomsprængstof bestod af ca. 6 kg plutonium-239, der blev bragt til eksplosion efter implosionsmetoden.
USA og Rusland er de to lande som har atom våben, som ligger inde med de største mængder. Ifølge Ikke - spredningsaftalen er det kun de lande, som havde gennemført en kernefysisk eksplosion før 1. januar 1967, der har lov til at have atomvåben. Det vil sige at de eneste lande som har atom våben på lovligvis er USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina.
Lande med kerne våben
USA
Israel
Kina
Nord- Korea
Pakistan
Rusland
Storbritannien
Indien
Frankrig
Atombomben
En atombombe har en enorm stærk kraft, kræften for kommer af frigørelsen af energi ved spaltning af atomerne. Kræften i atombomber er betydelig større end i de tidligere benyttede sprængstoffer. Spaltning som også kaldes fission, sker ingen kemisk forbindelse men derimod en fysisk proces. I en fissions proces skal der bruges:
En kerneladning, altså fissionsmateriale.
En kilde til at påbegynde processen, en neutron.
En slags katalysator, der starter reaktionen.
Et våbenhylster, et missil eks.
Man sender en neutron ind i kernen, så atomkernen bliver ustabil og deler sig i to næsten lige store dele, spalter sig. Den proces frigør to eller tre nye neutroner, der så spalter de næste atomkerner. Der opstår en kædereaktion, og for hvert atom, der spaltes, frigøres mere og mere energi. Det er illustreret på billedet her
Det er gratis at oprette en konto