Det Skønneste Jeg Ved
digt af Tove Ditlevsen.
Jeg kysser dine læber
og leger med dit hår,
men dine øjne taler
et sprog jeg ej forstår.
Du taler og jeg elsker
din tunges lette spil,
kun taler du om noget,
jeg ikke kender til.
Dit hvide ansigt lyser
som stjernerne et sted,
men lyser af en længsel
hvorom jeg intet ved.
Og flakker vel en længsel
et ønske imod dit
du kender kun dit eget
og søger ikke mit.
Det svage lys der flammer
og ville bringe bud,
det finder ingen næring
og brænder stille ud.
Dog er på hele jorden
det skønneste jeg ved,
dit ansigt når det lyser
som stjernerne et sted.
Analyse af ”Det skønneste jeg ved” af Tove Ditlevsen
Lidt om Tove Ditlevsen, (1917-76) som fremmer forståelsen for digtet:
Tove Ditlevsen var en ung arbejderpige fra Vesterbro, som begyndte at skrive noveller, romaner og digte i en tidlig alder.
Hun har været gift fire gange, hvor ingen af ægteskaberne havde holdt. I en selvbiografi fortæller hun direkte at hun hader mænd og deres opførsel.
Mange af hendes digte handler om en pige som bliver forelsket, men får ikke kærligheden gengældt af manden ( det er også det det skønneste jeg ved handler om).
Det er gratis at oprette en konto