Duggen ligger tungt på det friske grønne græs på engen, og langt borte kan man se en flok gæs komme flyvende. Lige midt på den grønne eng, står det flotte gyldne træ.
Dets blade falder langsomt, og let ned mod jorden, imens vinden puster til dem.
deres fødder bliver langsomt våde, og deres tæer begynder at fryse, men de skal derned. Nu kan man se en hale der vifter fra side til side, brun med et skær af rød, de går med lange tunge skridt ned mod den. Hestepærerne ligger indtørret i græsset, som en sti de skal følge, lugten trænger ind i deres næser som en sur lugt af gammel mands sved.
Gården ligger lidt ude for industrikvarteret, og nogle kilometer væk fra gården ligger der en lille by, og ude i enden af byen ligger der mange rækkehuse. Allesammen den samme kedelige gule farve, ingen af dem skiller sig ud. Mellem vær rækkehus er der en lille legeplads. Der ligger også et lille supermarked nær rækkehusene, men der er næsten ingen der kommer, kun dem der bor i rækkehusene. Rækkehusene skriger næsten i sig selv, at det kun er indvandrere der bor i kvarteret. Hver morgen kommer bussen, og henter arbejderne og køre dem til gården.
Det er gratis at oprette en konto