Jeg ser reality. Mine venner ser reality. Al-le ser reality. Det er måske ikke alle, der vil indrømme det, men de kan ikke komme udenom, at de på et tidspunkt har siddet klistret til skærmen for at se, hvilke intri-ger, der nu måtte ske i Paradise Hotel og hvem der nu skulle bryde sammen i det næste afsnit af Robinson Ekspeditionen.
De seneste år er der kommet flere og flere realityprogrammer. Snart viser de ikke andet i fjernsynet. Men hvorfor er det, at vi finder dem så underholdende?
Jeg har fulgt med i Paradise Hotel. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg synes det var spændende at se, hvordan de klarede de forskellige opgaver, de blev stillet eller noget i den stil. Jeg gjorde det, fordi det var underholdende at se, når de drak sig spritstive, svinede hinanden til og kom med dumme kommentarer.
Egentlig havde jeg ikke lyst til at se det. Men på en måde kommer jeg til at føle mig lidt bedre, når jeg hører, hvor uintelligente, delta-gerne er. Voksne mennesker, som er mere u-vidende end jeg selv, en simpel teenager.
Jeg kan godt forstå, at der er så mange, der tiltrækkes af dem. Det er et spørgsmål om un-derholdning, når TV3 m.fl. kommer med nye realityprogrammer hele tiden. Det de viser har ingenting med virkeligheden at gøre, og al-ligevel er det virkelige personer med ægte personligheder, man ser skeje sig sådan ud.Så selvfølgelig er der mange, der bliver fas-cineret af dem. Flere af programmerne er ek-stremt platte - såsom 6 på date, hvor der er fem piger/drenge, der skal date en for så at finde ud af, hvem der skal med denne på Wellnesshotel - men jeg tror også det er det, der gør at folk så gerne vil se dem. Selv om det lyder mærkeligt, kan man ligesom blive draget af de programmer, som egentlig hand-ler om noget, man selv synes er utrolig dumt.
Det er gratis at oprette en konto