Fra model til hjemmearbejder

Dagen startede, som den normalt altid plejede. Klokken var omkring de 8-9 stykker og jeg var på vej ind til min skole. Jeg kørte i den sædvanlige morgenbus, som jeg altid tog præcis kl. 07.50. Dagens avis havde intet at byde på, som sædvanlig var den kedelig og plat. Bussen stoppede og jeg kunne se, jeg skulle af. Jeg steg af bussen og begynde at gå hen imod min skole, da pludselig en fremmed mand tog fat i min skulder bagfra og sagde: ”Hej lille ven jeg kunne vel ikke lige snakke med dig hurtigt i 2 sekunder?” Jeg stod lidt og overvejede, om jeg bare skulle løbe min vej eller om jeg skulle råbe efter nogen, eller hvad jeg ellers skulle gøre. ”øh jo okay men det skal ikke vare lang tid, for ellers når jeg ikke i skole til tiden.” Han begyndte at spørgere mig om miljøet og dyrelivet ude i skovene osv. Men det var jeg ærlig talt ligeglad med, så jeg sagde bare, at det ragede mig en skid og så gik jeg.

Jeg gik i 9 klasse og skulle gå på hhx efter sommeren. Efter min egen mening var jeg den populæreste i klassen, alle drengene ville være sammen med mig og alle pigerne ville shoppe og hænge ud med mig. jeg var ret ligeglad med skolen, fordi min far havde allerede lavet en aftale med et model blad om en kommende karriere som model. Men mine forældre mente, at det var yderst vigtigt også at få en uddannelse til efter alt det model halløj, men jeg var sikker på, at jeg ville holde helt, til jeg var 80 år. Da klokken var blevet 3 skulle mig og 3 andre piger ud og spise frokost på kebabtime. Jeg bestilte en kebab uden tomat og de andre piger bestilte to pizzaer til deling. Efter noget tid mærkede jeg en slags kramper i min mave, jeg troede selvfølgelig bare, at det var kebabben, der var dårlig, så det tænkte jeg ikke mere over. Efter vi havde været på kebabtime, ville vi ind på strøget og kigge efter tøj. Da vi gik rundt derinde, fik jeg igen de der mavekramper og de begyndte at gøre mere og mere ondt. Jeg begyndte at få det dårligt efter noget tid, og følte mig svimmel og tung i det. Jeg sagde til pigerne, at jeg var nødt til at tage hjem og det var de helt forstående omkring. Da jeg nåede det busstopsted, jeg skulle tage bussen ved, faldt jeg om.