Mit blik var som limet fast på uret, da hun tog i min arm og gav den et lille klem. ”Hvad siger du til det?”. Jeg rettede straks mine kolde øjne, der for længst havde givet udtryk for, at jeg var ligeglad, mod psykologen der sad og ventede på et svar, som hun alligevel ville blæse på. Jeg havde intet valg. Hun var blevet enig med sig selv om, at jeg skulle komme hos hende to gange om ugen. Hun måtte have været sindssyg. Én gang var mere end rigeligt.
Jeg drejede om hjørnet, hen ad stien og til venstre ved den røde bil. Døren stod åben. Jeg gik direkte ind og smed både sko, jakke og taske i entréen. Min tykke sweater kradsede en smule, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg sagtens kunne tage den af. Der gik ikke lang tid før jeg fortrød. Far havde glemt at tænde for varmen. Så det var lige før der hang istapper ned af næsen.
Gulvet var dækket af rod, som dengang mor og jeg skulle rydde kælderen for gamle ting. Jeg prøvede langsomt at undgå rodet. Ved lette hop, hoppede jeg over hver enkel ting, for at nå ind i stuen, hvor far sad med fødderne på bordet og numsen plantet godt i sofaen. Jeg magtede ikke at høre hans forsøg på at lyde som en rigtig familie far, så jeg drejede om på hælen og tog forhindringsbanen ud i køkkenet, hvor jeg mindede mig selv om, at jeg skulle huske at købe mælk på vej hjem fra skole.
Det er gratis at oprette en konto