  Side 1 af 4
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af LandevejenSelvom skiltet kun lå nogle meter fra ham, føltes det som flere kilometer. Han gik med langsomme slæbende skridt, mens han tænkte på, hvad han havde oplevet for bare nogle timer siden. Han tænkte på alle de sortklædte mænd med de tatoverede arme. Specielt én af dem kunne han huske tydeligt. Bossen. Hans ansigt var fyldt med ar, både store og små. Hans øjne var ligeså sorte som natten selv og ligeså udtryksløse som et tomt papir. Han snakkede så lavt og langsomt, at André ikke engang turde trække vejret i angst for at gå glip af noget, han sagde. Men han forstod alt, hvad han sagde - klart og tydeligt. Han ville have sine penge tilbage, og for ham fandtes der ingen undskyldninger. Så det med at André var presset i øjeblikket og ville betale dem tilbage i næste uge, forstod han ikke. Han nikkede bare hen til to af sine mænd, hvorefter de begyndte at banke løs på André. Og sådan fortsatte det i nogle minutter, men for ham føltes det som flere år. Efter det havde de smidt ham her ude på vejen. André kunne tydeligt mærke smerterne overalt på sin krop. Især hans brækkede arm gjorde ondt. Men han bed smerterne i sig, glemte alt om hvor lang tid og hvor langt, han havde gået, glemte kulden fra den kolde vinternat, glemte alt. Hans liv var tomt og meningsløst. Han havde en lille lejlighed, som han havde svært ved at betale, etLignende opgaver |
|||||||||||||||||
pdf-format (57KB) 
