En fortælling om Odd

Odd kom slentrende forbi blomsterhandleren og rundede kiosken med de billige tyrkiske peber, på hjørnet op mod Hammersgade. Han gik, og sparkede til stenene på fortovet, hårdt nok til at de sagtens kunne have baldret en rude. Det var en ganske normal sommeraften i købehavns midtby, med larmende biler og unge grupper, man kunne høre nød livet fra lang afstand. Det hele var så støjende og folk både råbte og kiggede overlegent på Odd når han drog forbi. En let beruset ”rigtig” dansker kom også dalrende og råbte: Hey, sorteper, fint klons, der, og hvad laver du her ude så sent om natten, har du husket at spørge dine guder om lov? Sådan nogle bemærkninger var han dog ved at være vant til.

”Racister svin, ” havde hans mor altid sagt, ”sådan nogen skal du ikke tage dig af. ” Men Odd var ved at blive sindssyg. Efter hans familie var flygtet til Danmark, havde folk ikke andet end svinet ham til, kaldt ham grimme skældsord, og sparket og slået ham. Odd var nu drejet ind mod hans ejet kvarter og atmosfæren dæmpede sig og det hele blev lidt mere stille og fredeligt. I hans kvarter var alle husene tætte, høje og skumle og kastede langeskygger ned på fortovene. Hans familie var den eneste ikke oprindelige danske familie i kvarteret, og ingen af deres naboer havde budt dem velkomme eller bare hilst på dem. Hver gang Odd havde strejfet dem og prøvet pænt at byde dem en god morgen, havde de bare lavet en lang bue uden om ham og undgået ham så godt som muligt. Odd kunne mærke sin raseri brøle op inde i ham og han manglede bare et lille skub for at eksplodere. Hele hans ansigt kogte og han havde så inderligt lyst til at banke og tæske sine frustrationer ud på nogen eller noget. Odd standsede og beundrede sin lejlighed inden han satte kursen op til familien. Næste morgen blev Odd vækket hårdt, noget tid efter han havde lagt sig i sengen, ved lyden af sirener og jamre. Han løb ned af de lange, skæve trapper i hans lejlighed og fandt politiet, som havde spærret området af. Odd spurgte hvad der var sket og Politimanden svarede at en af Odds naboer var pist væk, forsvundet. Odd så mat, nervøs ud i ansigtet og gik op af mod sin lejlighed igen. Pludselig blev han vækket endnu en gang med sirener bordene dybt ind i ørene. Han gik igen ned til politimændene, der atter stod der, og spurgte hvad der nu var sket, hvorefter de svarede, at endnu 10 af hans naboer var forsvundet. Odd meget forfærdet ud i ansigtet og et par dråber væske trillede ned af hans pande. Han rynkede næsen og spurgte hæst politimanden, hvordan det kunne have været gået til? Politimanden svarede, at de ikke havde nogen idé, men de havde fundet et stykke papir liggende i alle de, nu, tomme lejligheder, hvor der stod: ”Behandle andre som du gerne vil have de behandler dig. ” ”Skørt,” sagde Odd og vente atter tilbage sin lejlighed.