En magnet tiltrækker grundstofferne jern, nikkel og kobolt. Man kan magnetisere de samme grundstoffer og en del kemiske forbindelser, hvori grundstofferne indgår. En stangmagnet er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne. En frit ophængt magnet vil indstille sig i retningen nord-syd. Den pol, der peger mod nord kaldes nordpolen mens den pol der peger mod syd kaldes sydpolen.To ens poler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden.En savklinge kan blive magnetisk, når man stryger den med en magnet hen ad den. Bevægelsen skal hele tiden være i samme retning.
Et magnetfelt er en magnets baner, magnetens baner ligger overalt omkring en magnet, de er dog usynlige. Magnetfeltet kan illustreres med feltlinier, der løber langs feltet. Jo tættere feltliniene løber, jo kraftigere er feltet. Magnetfeltlinierne danner altid lukkede kurver. Magnetfeltet, der går fra nordpolen til sydpolen på en stangmagnet, fortsætter videre inde i magneten til nordpolen, så hver enkelt feltlinie danner en lukket kreds.
Elektromagnetisme
Man kan bestemme polerne på en elektromagnet med en regel, som hedder gribereglen. Man lægger sin højre hånd omkring spolen med fingrene i strømmens retning, og så vil elektromagnetens nordpol være i tommelfinger-siden.
Strømstyrken har stor effekt på elektromagnetens kraft. Et stort vindingstal kan ikke hamle op med en lav strømstyrke. Hvis man har et stort vindingstal, vil man også få en stor modstand og en stor modstand resulterer i lav strømstyrke, som giver en svag elektromagnet.Vil man have en kraftig elektromagnet, skal man derfor skaffe sig en spole med så lidt modstand som muligt, have en så stor strømstyrke som muligt og sørge for, at der ikke er nogen sikring.
Det er gratis at oprette en konto