Billeder rykker ved vores grænser, og den moderne teknologi gør indtrykkene endnu mere levende end tidligere. Teknologien gør vores perspektiv større, men samtidig vores indlevelsesevne og fantasi mindre. Hvor vi tidligere med forfærdelse slugte et enkelt billede af fanger fra KZ-lejre og debatterede det vidt i ugerne, der fulgte, så zapper vi i dag blot videre, mens billederne forsvinder i arkiverne og ligegyldigheden, og henlægges til skoleopgaver.
Jøderne i det gamle Israel havde forbud mod at vise personer i billeder. Der står: Du må ikke gøre dig billede af nogen levende skabninger. Luther strøg dette billedforbud ved oversættelsen af De Ti Bud. Forfatteren Max Frisch beklager i sine romaner, at billedforbuddet er forsvundet. Han mener i stedet, at det er farligt, hvis mennesker gør sig færdige billeder af hinanden, fordi billedet låser fast. Man kan gå meget forkert af hinanden, fordi man ikke oplever den anden, men kun det billede, man ser af den anden.
Erik Knudsen viser i sit digt en anden form for negativitet ved billedet. Aviserne bombarderer konstant mennesket med de negative sider af absurditeten. Billeder gør verden til én stor global landsby, men til stadighed er vi magtesløse overfor den åbenlyse ondskab, der også bliver hverdag i vor globale landsby. Vores viden og perspektiv er øget med talløse potenser. Samtidig er vores indlevelsesevne og følelser reduceret markant. Så kan man spørge sig selv: Hvad foretrækker du?
Det er gratis at oprette en konto