betragtning af den magt, pressen har fået, er der behov for, at pressen udøver magtkritik og er sig sit ansvar bevidst. Selvfølgelig lever den af at sælge sin vare, men den forlanger jo også etiske regnskaber og etisk optræden af erhvervslivet
dr.phil. og MF
Storbritannien var det første land efter Cæsars Romerrige, som tillod referater i aviserne fra den lovgivende forsamling. Begge steder skete det for at undgå, at politikerne sagde ét til befolkningen, hvorefter de bag lukkede døre gjorde noget andet.
I Storbritannien medførte det en borgerlig offentlighed, der ikke siden lod sig udrydde, hvorimod den hurtigt blev udryddet i Romerriget. Her havde der kun ved Cæsars foranstaltning været én avis, hvorimod der i Storbritannien kom mange. I løbet af det 18. århundrede steg antallet af dagblade fra 11 i 1714 til 53 i 1776, og avisoplagene steg fra 2.288.000 daglige aviser i 1712 til 15.005.760 i 1792.
De havde i mellemtiden fået en sådan magt over offentligheden og det politiske liv, at regeringernes liv afhang af pressens behandling af dem. F.eks. frygtede alle i det britiske parlament det anonymt udgivne blad »Letters of Junius«, der var sig sin magt bevidst og i 1772 skrev: »Pressens frihed er englændernes borgerlige, politiske og religiøse rettigheders værn«. Den sikrede således, at borger- og menneskerettighederne blev respekteret, endnu inden amerikanerne i 1776 havde formuleret de sidste.
Det er gratis at oprette en konto