Liberalistisk kritik af protektionisme og nulvækst

Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod ”den nye protektionisme”, som det kommer til udtryk i citatet nedenfor.

For at gøre starten kort, så ses ”den nye protektionisme” ikke for den rette løsning i forhold til at beskytte biosfæren. Liberalt set er afgifter og den såkaldte protektionisme ikke vejen frem, da det går ind og begrænser den globale økonomis vækst. For at verdensøkonomien skal kunne opnå vækst, så er det netop et must med frihandel. Den engelske økonom, David Richardos teori om de komparative fordele ved fri international handel kan her inddrages. Som David Richardos teori indebærer, så kan det betyde, at et land, fx Kina, kan gå ind fx og producere visse varer billigere end andre lande er i stand til, hvilket er med til at øge produktionen og dermed skabe vækst. De komparative fordele medfører, at ethvert land har mulighed for at satse på det, de er gode til, og på den måde kan der spares en masse penge, hvilket ses som positivt. Dvs. at med de komparative fordele, så producerer et land det, landet er bedst til, og derved indgår i en fri international handel med verdens landene. På den måde skabes der også en økonomisk gensidig afhængighed mellem verdens landene, og i takt med at varer bliver billigere, så bliver verdens landene også rigere, og på den måde går den globale verden i retning af øget velfærd. For derefter at skulle diskutere de miljømæssige problemer, der skulle opstå i forbindelse med produktion af varer, så ses afgifter ud fra et liberalt synspunkt ikke som en god og effektiv løsning. For det første bliver verdens befolkningen ikke ligefrem rigere, hvis der bliver påført afgifter på adskillige ting. Derudover så er det ikke altid, at afgifterne går ind og reducerer de miljømæssige problemer, så hvorfor få stablet afgifter på benene? Til sidst ligger der også et problem i forhold til politikkerne. De kan ikke altid skelne mellem, hvad det er, der er forurenende, og hvad der ikke er. Med udgangspunkt i artiklen ”Det går den rette vej med verdens største miljøproblem”, så ses politikkere som hæmmende i forhold til den positive udvikling. Ved at udnytte de komparative fordele og derved opnå øget vækst og rigdom, så det giver det virksomhederne mulighed for, at mindske ressourceforbruget i forbindelse med, at de kan udvikle deres produkter. Så nej tak til afgifter, og ja tak til international frihandel og de globale markeder.