Når kunst er provokerende skaber det tit debatter i samfundet. Den form for kunst kalder man samfundsdebatterende kunst. Men hvordan definerer man kunst? Kan en tragisk massakre fremstilles som kunst eller er det amoralsk?
Ordet kunst er et vidt begreb. Definitionen har ændret sig gennem tiden. Før var det noget smukt, der kunne udstilles på et galleri, f.eks. malerier og skulpturer. Men i dag er kunst værre at definere. I dag kan kunst godt være noget provokerende, og det kan også være handlinger, der ikke kan udstilles på gallerier f.eks. skuespil og dans.
Nanna Goul skrev, i Weekendavisen den 2. marts 2012, teksten: Et spørgsmål om moral – eller kunst? Her kommer hun ind på, hvordan samfundet ser på kunst og Christian Lollikes (dansk dramatiker) projekt, om at opføre et teaterstykke kaldet “Manifest 2083,” der handler om Anders Breivik, som stod bag den tragiske massakre på øen Utøya i Norge, den 22. juli 2011.
“På trods af disse overvejelser er Christian Lollike i mediestormen mest af alt blevet stemplet som amoralsk. Han er blevet anklaget for at være en udspekuleret, kommerciel billetsælger, en opmærksomhedshungrende kunstner og en ryggesløs dramatiker.” Teaterstykket viser publikum, hvordan verden er i dag. Men er det amoralsk? Som før nævnt er kunst ikke kun noget smukt og sødt, som det var før i tiden. Det kan nu også være provokerende og grufuldt. F.eks. er et af det mest kendte malerier i verden, “Skriget” malet af Edvard Munch, mere uhyggeligt end det er smukt. Et andet eksempel er Muhammed-tegningerne, tegnet af blandt andre karikaturtegner, Kurt Westergaard, som førte til en stor debat. Det provokerede muslimer, over hele verden, særdeles meget; men er det mangel på respekt overfor islam eller er det et kunstværk? Selvfølgelig skal man respektere andre religioner, men en der ikke er muslim, bør heller ikke følge Koranen, der siger at man ikke skal afbilde Muhammed. Et af de 10 bud i vores bibel er “du må ikke have andre guder end mig.” Dette bud bryder alle der tror på Islam og alle de andre religioner der har andre guder en vores Gud fader, ligesom Kurt Westergaard brød et bud i koranen. Men på den anden side, så er der mange muslimer i Danmark, og når man som Kurt Westergaard laver noget provokerende kunst, må man være forberedt på muslimernes reaktion og tage konsekvenserne af det.
Det er gratis at oprette en konto