Jeg ved, at du sikkert er mere end nervøs og skrækslagen for at vide eller finde ud af, hvad der er sket med mig. Jeg har fuld forståelse for, hvis du ikke har tænkt dig at svare mig, for jeg kan sagtens forstå, hvis du ikke svarer på dette brev. Jeg synes dog alligevel, at du lige skulle læse brevet igennem et par gange, inden du tager nogle forhastede beslutninger. Nå men her kommer det altså.
Jeg havde i virkelig lang tid trængt til at komme væk, i flere måneder havde jeg overvejet, hvordan det ville være, hvis man en dag bare tog væk fra det hele. Jeg tror bare, at vi tog en forhastet beslutning, da vi valgte at blive gift så unge. Jeg tror simpelthen bare ikke, at jeg var klar til at tage en så stor beslutning i så ung en alder. Jeg fortryder på ingen måde, at vi fik vores tre børn, jeg tror bare, at jeg blev skræmt af, at vi lige pludselig var en ”familie”. Jeg var bare for ung til at binde mig, altså, jeg er jo ikke engang fyldt de tredive, endnu. Du må bare ikke tro, at der var noget galt med dig, det var bare mig, som ikke tænkte mig ordenligt om, og jeg er virkelig inderligt ked af, at det skulle gå ud over dig på den måde. Jeg mener, du har jo sikkert siddet hjemme og ventet på mig, og da jeg så ikke kom, kan jeg ikke forestille mig, hvilken bekymring du måtte have følt. Månederne op til at jeg tog væk, havde jeg nærmest hver eneste dag tænkt på, om jeg skulle fortælle dig det, og tage dig med, men så tænkte jeg på børnene, og at vi jo på ingen måde kunne efterlade dem i Danmark, men kunne heller ikke tage dem med… Så jeg valgte at tage af sted a[NAVN B], hvilket jeg også tror var bedst. Da vi havde haft mange skænderier på det seneste, så jeg følte, at det var den eneste ting jeg kunne gøre, selvom jeg stadig elskede dig, så kunne jeg bare ikke.
Det er gratis at oprette en konto